1. Solokontrabas med pligt til 5-strenget kontrabas

Print

<< Tilbage til MUSIKERENS e-NYT nr. 4-10, 26-02-2010  Del med dine venner


DR UnderholdningsOrkestret, chefdirigent: Adam Fischer
med tiltrædelse 1. august 2010 eller efter aftale søges:
1. Solokontrabas - med pligt til 5-strenget kontrabas


Prøvespil søndag 25. og mandag 26. april 2010 fra kl. 10.00 i DR-Byen, Emil Holms Kanal 20, København for et antal indkaldte ansøgere.
1. og 2. runde bag skærm.
Mandag den 26. april gennemføres 3. runde for udvalgte deltagere (uden skærm).

Ansøgningsfrist: Fredag d. 2. april 2010

Bundne opgaver:
1. runde:
Dittersdorf:
Koncert for kontrabas i E-dur, 1. og 2. sats m. Grubers kadence eller
J.B. Vanhal:
Koncert for kontrabas i D-dur, 1.sats m. kadence (H.K.Gruber) samt 2. sats uden kadence.

2. runde
G. Bottesini:
Koncert for kontrabas i h-mol, 1.sats (m. kadence) eller
Koussevitzky:
Koncert for kontrabas, 1. sats samt orkesteruddrag.

3. runde
Orkesteruddrag med orkester

Orkesteruddrag fremsendes ca. 2 uger før prøvespil.
Ingen selvvalgt opgave. Både solo- og orkesterstemning er tilladt.

Ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med Dansk Musiker Forbund under forudsætning af parternes godkendelse af overenskomsten. Varig ansættelse efter prøvetid. Tilbud om ansættelse sker
under forudsætning af godkendt opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Løn: DKK 407.446,61 - 501.838,69 kr. årligt

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte orkesterregissør Søren Østergaard, +45 3520 6328 eller på soro@dr.dk.
Ansøgningsskema kan rekvireres hos orkesterregissør Søren Østergaard på mail: soro@dr.dk og da stillinger i DR søges elektronisk skal denne stilling søges via linket her senest fredag den 2. april kl. 12.
Har du problemer med at søge via linket, kan du også maile til job@dr.dk og skrive 006-2010 i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.

DR UnderholdningsOrkestret er et orkester med wienerklassisk besætning. Repertoirets fundament er den klassiske musik men strækker sig – over ballet, opera og musical - til den nyere populære musik.
DR UnderholdningsOrkestret har desuden en udstrakt CD-produktion inden for alle genrer. Gennem sin alsidighed har DR UnderholdningsOrkestret Danmarks største publikum.

Se også opslaget her.


(-e-Nyt)  (Tip en ven)

<< Tilbage til MUSIKERENS e-NYT nr. 4-10, 26-02-2010