Økonomiansvarlig
<< Tilbage til MUSIKERENS e-NYT nr. 4-10, 26-02-2010
Økonomiansvarlig til Fredericia Teater – Genopslag
Fredericia Teater søger snarest muligt en økonomisk og administrativt fagligt kompetent og stabil akademiker, meget gerne med uddannelsesmæssigbaggrund fra humanistisk fakultet eller lignende, som aktivt vil være med til at udfordre og tilføre den energi, faglighed og stabilitet, der medvirker til Fredericia Teaters fremtidige positive udvikling. Det er samtidig et krav med bogføringsmæssig erfaring og indsigt.
Du skal stå for den daglige håndtering af teatrets økonomi og vil med din ekspertise indgå i et tæt samarbejde med teaterchefen.
Du refererer direkte til teaterchefen og forventes at deltage i bestyrelsesmøder. De primære arbejdsopgaver og ansvarsområder er bogføring, økonomistyring, budgetopfølgning, analyser, kontakt til offentlige myndigheder, løn, timeregistrering, samt kontakt til revisor og bank. Vi anvender C5 til vore regnskaber.
Stillingen som akademisk økonomiansvarlig er nyoprettet, og der vil derfor være rig mulighed for den rette person til at være med til at skabe rammerne for jobbet.
Profilen vi søger er udadvendt, struktureret, fleksibel, ansvarlig, faglig kompetent, samt udviklingsorienteret. En uddannelsesmæssig og erfaringsmæssig kombination mellem et kunstnerisk fag og et økonomisk fag er en fordel. Personen skal have lyst til at arbejde i en kulturorganisation, hvor tingene af og til går meget hurtigt.
Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling i et kreativt miljø med mange engagerede medarbejdere. Fredericia Teater er en arbejdsplads i udvikling, og ambitionerne for teatrets fremtidige udvikling er høje.
Fredericia Teater er en markant institution, der gennem næsten 200 år har spillet en aktiv rolle i byens kulturelle udvikling. I dag har teatret status som egnsteater og er landskendt for sit skabende engagement indenfor musicalgenren. Fredericia Teater er et af landets største producenter af 100 % professionelle musicalproduktioner til turné.
Det er teatrets vision og målsætning at videreudvikle teatrets position på landsplan, og samtidig udvide aktiviteterne som lokalt kulturhus, med præsentation af en lang række arrangementer, der spænder over et bredt repertoire fra teater og opera til stand-up, shows og koncerter.
Vil du vide mere
Kontakt konstitueret teaterchef Thomas Langkjær, mobiltlf. 5153 0757.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Sendes online via
www.fredericiakommune.dk/jobs
Ansøgningsfrist 12. marts 2010.
(-e-Nyt)
(Tip en ven)
<< Tilbage til MUSIKERENS e-NYT nr. 4-10, 26-02-2010