Balletrepetitør

Print

<< Tilbage til MUSIKERENS e-NYT nr. 5-10, 15-03-2010  Del med dine venner


Det Kongelige Teaters Balletskole og Talentcenter i Holstebro søger balletrepetitør

Til tiltrædelse den 1. august 2010 søges en repetitør på fuld tid til at varetage de daglige træningstimer på Balletskolen og Talentcentret i Holstebro.

Kvalifikationer og personlige egenskaber
Det forventes, at ansøgeren er uddannet fra et musikkonservatorium, og det vil blive vægtet, at ansøgeren har erfaring med balletrepetition særligt for børn.

Vi søger en person, der godt kan lide børn og som gerne vil bidrage til at udvikle deres musikalitet og deres udvikling som kommende balletdansere. Vedkommende skal være ambitiøs med sit fag, arbejde ansvarligt og selvstændigt. Desuden ønsker vi en person med et åbent og imødekommende væsen.

Konkurrence
Der vil finde en screening af udvalgte ansøgere sted i uge 18 og 19 2010. Ved screeningen vil alle ansøgere skulle spille et selvvalgt klaverstykke af 2-3 minutters varighed.

For de egnede ansøgere vil der blive afholdt konkurrence for stillingen på Det Kongelige Teater den 2. juni 2010. Konkurrencen vil indeholde to elementer:

- Akkompagnement til undervisning af balletbørn af 1½ times varighed
- En primavistaopgave

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesstedet og ansættelsesmyndigheden er Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro, Den Røde Plads 4, 7500 Holstebro.

Ansættelse og aflønning er på individuelle vilkår.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander for Balletskolen i København, Niels Balle tlf. 3369 6700 eller pr. e-mail: niba@kglteater.dk.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ansøgning med dokumenteret uddannelse og erfaring med balletrepetition for børn fremsendes elektronisk ved at maile til job.ballet@kglteater.dk. Du bedes skrive ”ansøgning til balletrepetitør” i emnefeltet - senest fredag den 16. april 2010 kl.12. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i teatrets systemer, når du har modtaget et autosvar.

Læs mere om Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro på www.balletskolenholstebro.dk

(-e-Nyt)  (Tip en ven)

<< Tilbage til MUSIKERENS e-NYT nr. 5-10, 15-03-2010