Frimærker med Gas

Print

<< Tilbage til MUSIKERENS e-NYT nr. 5-10, 15-03-2010  Del med dine venner


Frimærker med Gas
Det bliver et klassisk Gasolin-pladecover, der kommer til at pryde 800.000 frimærker, som Post Danmark sender i omløb, når billedet er clearet.

Det blev en evergreen, der løb af med sejren, da P4’s lyttere valgte det udfordrende cover til lp’en Gasolin 3 som det mest mindeværdige pladecover gennem de seneste 50 år. Maleriet af damen, der taber trusserne midt på sporvognsskinnerne i San Francisco, havde gruppen spottet på værtshuset Andys Bar i København. Og her 37 år efter bliver det nedskaleret og masseproduceret som frimærke.

I anledning af P4’s 50 års jubilæum
Muligheden for at udvælge det mest mindeværdig cover bød sig, da P4’s ni regionalradioer rundt om i landet fejrer 50-års jubilæum i april. I et historisk samarbejde med Post Danmark fik P4-lytterne mulighed for at vælge det mest mindeværdige danske pladecover og dermed få afgørende indflydelse på det musikalske motiv til det kommende 5,50 kr.-frimærke.

Gasolin, Steppeulvene og Nephew
Fem danske albumcovers var indstillet af P4’s mere end tre millioner lyttere nemlig 'Gasolin 3', Steppeulvene med 'Hip', 'Gasolin 2', Nephew med 'DanmarkDenmark' og Kim Larsen med 'Værsgo'. Vinderen blev kåret medio marts i programmet Madsen af værten Alex Nyborg Madsen, men kommer først på gaden senere i april, efter der er indhentet rettigheder hos kunstneren bag coveret og Post Danmark har fået har fået produceret et oplag på ca. 80.000 frimærkehæfter.

kbx

(-kb)  (Tip en ven)

<< Tilbage til MUSIKERENS e-NYT nr. 5-10, 15-03-2010